Tour de Thorning 2019 - Pressemeddelse

Pressemeddelse af Erik Sørensen, September 2019

To glade – men også hyper flittige sponsorjægere – gik hjem i søndags fra Tour de Thorning hver med en splinterny mountainbike.

De to cykler var hovedpræmier i årets cykelsponsorløb i Thorning, og det blev Johan Papsø og Christian Nørgaard som fuldt fortjent kunne modtage klapsalver for deres – og ikke mindst deres familiers - kæmpe arbejde med at samle sponsorater. Johan kørte alene 47.488 kr. ind, mens Christian nåede op på 24.896 kr., inden løbet blev afsluttet efter 1½ time.

Vejret tilsmilede Tour-udvalget endnu engang. Regn om natten blev afløst af skyet, men tørt vejr under forberedelserne, og lige så snart de 70 deltagere var sendt ud på den 3,8 km lange rute begyndte solen at titte frem. Det gode vejr fik plejecenter Bakkegården til at sende deres to rickshaw cykler ud på ruten, så et antal af de ældre beboere i byen fik lejlighed til at være en del af arrangementet. Herudover blev 3 beboere skubbet rundt på ruten i deres kørestol med store smil på læben, da de passerede mållinjen til klapsalver fra tilskuerne.

Tour de Thorning kan rumme alle aldersgrupper, og i den anden ende deltog den knap 2-årige Stanistaw Fyda, som fulgtes med sin far rundt på ruten på en lille cykel uden pedaler. Stanistaw nåede at tilbagelægge én enkelt runde.

Andre deltagere nåede en del flere omgange, hvilket gav sportstasker i præmier til Johan Papsø – 9 omgange, Peter Døssing og Christian Just Madsen – 9 omgange, Jesper Langhoff – 12 omgange. Hurtigste kvinde blev Mette Plambech Pedersen med 10 omgange.

Efter uddeling af mange lodtrækningspræmier var det tid til at udløse resten af spændingen om præmierne i hver aldersgruppe. I gruppen 0-11 år blev Marius Sejdelin Schrøder vinder med 16.421 indkørte kr. På 2. pladsen kom Frederik Vestergård med 9.568 kr. og på 3. pladsen fulgte Oline Sejdelin Schrøder 6.566 kr.

I gruppen 12-15 år blev pladserne fordelt med 1. præmie til Agnes Bak Brun – 3.963 kr, 2. præmie til William Christensen – 3.350 kr og 3. præmien gik til Christian Just Madsen – 2.354 kr.

I den ældste aldersgruppe blev det 24-års jubilaren, Agner S. Christensen, som vandt 1. præmien i form af en læderstol med skammel til en værdi af 3.999 kr. Agner kørte hele 11.113 kr. ind. De næste placeringer blev tildelt Frederik Andersen – 5.332 kr, Mogens Brun – 4.030 kr, Henrik Pedersen – 1.736 kr. og Thomas Høyer – 1.436 kr.

Den samlede opgørelse over deltagere, antal omgange og masser af billeder fra dagen vil i løbet af de næste uger blive tilgængelige på klubbens hjemmeside – www.ht87.dk. Tour-udvalget samles om nogle uger til en evaluering, hvor blikket allerede nu er rettet frem mod næste års arrangement søndag den 6. september 2020, hvor Tour de Thorning kan fejre 25-års jubilæum.
 

 

Yngste deltager var ikke fyldt 2 år

 
Starten er gået med Henrik Pedersen og Lasse Døssing som guider  
Bakkegården deltog med både rickshaw cykler og kørestole    
Jimmi og Eddie deltes om strabadserne på tandem  
Mette P. Pedersen, Jesper Langhoff, Peter Døssing, Christian Just Madsen og Johan Papsø
kørte flest omgang i deres grupper
 
2. og 1. præmien i form af cykler – Christian Nørgaard og Johan Papsø  
Vinderne i 0-11 år – Marius Sejdelin Schrøder, Frederik Vestergaard og Oline Sejdelin Schrøder  
Vinderne i 12-15 år – Agnes Bak Brun, William Christensen og Christian Just Madsen  
inderne i 16-99 år – Agner S Christensen, (Frederik Andersen mangler), Mogens Brun,
Henrik Pedersen og Thomas Høyer