Stjernedrys over Tour de Thorning - Pressemeddelse
Pressemeddelse af Erik Sørensen, September 2015
I samarbejde med FC Midtjyllands ligadamehold er det lykkes for HT87 at få to prominente gæster med til start af cykelsponsorløbet Tour de Thorning søndag den 6. september. Det bliver den norske landsholdsspiller Veronica Kristiansen og den tidligere danske landsholdsfløj Mie Augustesen, som bruger en søndag formiddag på at sætte ekstra kolorit på jubilæumsudgaven af Tour de Thorning.
Fra kl. 10.00 vil de to ligaspillere være til stede i startområdet ved Erhvervshuset Midtjylland, hvor der er mulighed for at få autografer. Kl. 10.30 vil Veronica og Mie sætte sig i sadlen for at cykle første opvarmningsomgang i samarbejde med byrådstrioen bestående af Steen Vindum, Hans Jørgen Hørning og Lars Faarup. Herefter gives løbet frit, så deltagerne kan tilbagelægge så mange kilometer som muligt frem til kl. 12.00 i bestræbelserne på at sikre håndboldklubben et solidt økonomisk fundament for den kommende sæson.
Løbsfolder, sponsoraftaler og yderligere information om Tour de Thorning kan hentes på her.